Publiceret: 24/06 2010 11:22 | Opdateret: 29/07 2010 11:10

Danskkurser bliver gratis for indvandrere

Kommunale danskkurser har hidtil været dyre for selvforsørgende indvandrere. Som led beskæftigelsesindsatsen bliver de fra 1. august gratis for alle.

Fra 1. august bliver det gratis for alle indvandrere at deltage i kommunale danskkurser.

Det sker som et led indsatsen for at få flere indvandrere i arbejde og styrke integrationen blandt de familiesammenførte.

Det har hidtil været en dyr fornøjelse for indvandrere med EU-opholdstilladelse at skulle betale for kurserne, ofte både for sig selv og sin ægtefælle.

En god investering

Leif Husted, forsker hos for AnvendtKommunalForskning, mener at de vil være en vigtig brik i indsatsen for at få flere indvandrere i arbejde.

- Sproget er jo en vigtig forudsætning for at kunne få arbejde, siger han.

Om den økonomiske investering i gratis danskkurser vil være rentabel afhænger af, hvor mange flere tiltaget kan få i arbejde.

- Det er klart, at man vil få nogle af pengene ind i skattekassen igen, men det er jo en langtidsinvestering, siger han.

Ikke godt nok

Leif Randeris, kontorleder i Indvandrerrådgivningen, er skeptisk.

- De indvandrere, vi taler med, føler sig udstødt af det danske samfund. Det ændrer danskundervisning ikke ved. Vi er simpelthen nødt til at holde op med at ekskludere dem, med alle de krav vi stiller til dem, siger han.

Han mener, at det, der gør en positiv forskel er, at de medfølgende ægtefæller også får gratis sprogkurser.

- At familierne kan spare de penge, kan være med til at give dem et bedre liv i Danmark.

Gratis undervisning

Fra 1. august bliver danskkurser gratis for alle indvandrere. Det sker som et led i et samlet forsøg på at styrke beskæftigelsesindsatsen. Samtidig oprettes et nyt tilbud kaldet introdansk. Det er danskundervisning, som er målrettet udenlandsk arbejdskraft, idet kurset kan tages på fleksible tidspunkter. Formålet er at få de arbejdende indvandre hurtigt i gang med at lære dansk, og derfor skal betaling ikke være en hindring.

Tilmeld nyhedsbrev

 

Meld dig ind

Meld dig ind

Få en stærk fagforening i ryggen. 3F er en fagforening med både hjerte og fornuft.
Læs mere.

Gode links

Link til AF Jobnet

Libk til Danskerestauranter.dk